torsdag den 19. februar 2015


Fremstilling af mejeriprodukter.


 Tykmælk:











Ingredienser - sødmælk og kærnemælk.
Jeg varmede mælken til 21 grader, rørte rundt i mens. Hældte mælke i en skål og tilsat 1 spsk. kærnemælk.
Stillede skålen i stuen til næste dag, og satte den derefter i køleskabet.
Jeg lavede lidt rugbrøds-drys af en skive rugbrød og lidt rørsukker. 
 


 Resultatet blev godt, konsistensen på tykmælken var lidt tynd, men levede op til sit navn - tyk mælk :-) Det smagte fantastisk :-))
Næste gang jeg laver det, vil jeg prøve at lade det stå 1½ døgn ved stuetemperatur, for at se om tykmælken så får en lidt tykkere konsistens..


Smør:

 Ingredienser: ½ liter fløde, 1 dl. kærnemælk og salt efter smag.
Jeg blandede fløde og kærnemælk sammen og stillede det ved stuetemperatur i 2 døgn.
Det var så blevet til syrnet fløde som ses på billedet nedenfor, også kaldet cremefraiche.
Herefter skulle den syrnede fløde piskes og piskes og piskes.. Indtil den begyndte at skille, smørret begyndte at komme til syne - ved gule klumper og den hvid væske der skilte sig fra, blev til kærnemælk (eller valle).

 

Herefter pressede jeg smørret sammen i en klump og pressede al kærnemælken ud af smørret (med hænderne).
På et tidspunkt blev smørret varmt i mine hænder og var svær at håndtere, så da brugte jeg noget koldt vand som jeg lagde det i og kølede det ned. Derefter kunne jeg presse den sidste del kærnemælk ud.
Herefter smagte jeg smørret til med salt og så var smørret klar til brug.


Den hjemmelavede smør var virkelig lækker på brødet..



Ingen kommentarer:

Send en kommentar