Udfordringen.

Sofapuder a la Hay Day:

 

Så vidt, så godt!

Ler opgaven.

Mit første forsøg på drejebænken endte sådan her.
Jeg lavede en skål og det gik skam også fint, indtil kanten blev bredere og bredere og til sidst klaskede sammen :-( Jeg prøvede ellers at få kanten højere, men det var umuligt da den først var blevet bred.

Så var jeg da den erfaring rigere til næste klump ler. Man skal jo ikke græde over spildt ler, så op på drejebænken igen :-) påført ja-hatten og et stort smil ;-)  

Og endelig kom der noget ud af leret. Det blev til en vase som står og tørrer lige nu.

Processen med ler-arbejdet, har været med blandede følelser. Vi skulle først lave disse her kakler og en anden ting, hvilket jeg desværre ikke fik taget billeder af. Men det var virkelig svært at skabe noget som var tilfredsstillende, og da jeg heller lige havde redskaberne til leret - gjorde det nok heller ikke nemmere. 

Jeg havde heldigvis lokket en veninde til at være med og det hjalp lidt på humøret, da jeg fandt ud at hun også havde svært ved det, og det ikke kun var mit ler der lignede noget der var blevet fremstillet i en børnehave. 

Det blev lidt sjovere da jeg nåede til at arbejde med leret på drejebænken, især da det lykkedes at fremstille noget. 

Jeg godt tænke mig at arbejde med ler på en drejebænk igen, men så er der jo lige rengøringen efterfølgende, og det kan godt være nok til at jeg ikke kaster mig over sådan et projekt igen.    

Hvad er regn og hvorfor regner det?

(SFO alderen)

Regnen dannes via damp.

Dampen kommer fra planterne og vandet på jorden. Vanddampen kommer fra have, søer, åer og vandpytter. Det meste damp kommer fra havet.

Dampen dannes når planterne og havet bliver varmet op af solen. Dampen stiger højt op i luften. Her er der koldere, og dampen bliver afkølet og bliver til millioner af små skydråber. De finder så sammen i større og større dråber, skyerne består af millioner af skydråber. Når skydråberne bliver store og tunge, falder de ned til jorden.

Og så siger vi det regner[1].

Børnene har ofte spørgsmål, som hvor kommer regnen fra. Og ved at tage udgangspunkt i spørgsmålet og opbygge undervisningen ud fra spørgsmålet, at arbejde udforskende og undersøgende åbner op for nysgerrig-heden hos børnene. Derfor giver det grobund for god læring at lære børnene om naturen ved at de er med til at lave ekskl. en regnmåler, undersøge kondens vand eller måle en regndråbe. Det at være med i en proces er mere spændende fremfor at få det fortalt. Det åbner også børnene nysgerrighed for hvad foregår der egentlig rundt om os hver dag og hvad er det godt for.[2]

Ved at arbejde udforskende[3] ud fra et spørgsmål, lærer vi og giver også børnene en grunderfaring i at, har jeg et spørgsmål, kan jeg selv gøre noget for at finde svaret.

  

For at få en forståelse for hvordan dampen opstår, starter vi med at lave et forsøg med lave damp i køkkenet. Vi laver noget kogende vand i den nederste gryde og nogle isklumper i den øverste gryde.

Ved at måle vanddampen i luften laver vi en kogle-fugtighedsmåler, og til den bruger vi en fyrrekogle, en tandstik, gaffatape, et stykke karton og en tusch[4].

Da tandstikken blev sat ordentlig i, pegede den på 25% ca.

Når luften er helt mættet med damp, siger vi at der er 100 procents luftfugtighed. Når den er fuldstændig tør, siger vi at der er 0 procents luftfugtighed - men sådan er luften aldrig ude i virkeligheden. En tør dag er der omkring 20 procents luftfugtighed her i Danmark.

Børnene og jeg laver en regnmåler af karton, lineal og tape. Den stilles op uden for i en periode på 5 dage. Vi måler hver dag, hvor meget regn der er kommet og noterer det på et diagram. (Men vi må lige vente på at bliver meldt regn, der bliver solskin de næste 5 dage)

---

[1] Jimmy Stahr, Hvorfor regner det s. 9 og 10, Mellem himmel og Jord/Dansklærerforening.

[2] Elfström, Ingala m.fl. (2012). Indledning & At kommunikere og gestalte tanker. I: Børn og naturvidenskab, s. 7-11 og 30-38. Kbh. Akademisk forlag

[3]   Elfström, Ingala m.fl. (2012). Indledning & At kommunikere og gestalte tanker. I: Børn og naturvidenskab, s. 10. Kbh. Akademisk forlag

[4] Diverse forsøg, opskrifterne fundet på http://www.skoven-i-skolen.dk/

Efter regnen kan man se har ændret sig.
 Målt 19 mm regn over 2 dage.
 
 

Sol-formørkelse.

Jeg var på arbejde aftenen inden solformørkelsen og der var en der var særligt interesseret i at skulle se den. Han havde bare ikke nogle briller. Så vi gik på jagt på afd. for at se om vi kunne fremskaffe materiale til at lave en solteleskop, vi skulle bruge stanniolpapir, en pap kasse - min. 30 cm lang, et rør, hvidt papir, tape og en saks.

Og vupti!

Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, men fik efterfølgende en kollega til at tage nogle billeder og sende til mig dagen efter. Derfor er detaljerne gået tabt på billederne ovenfor.

Men den tegning som er vist nedenfor, viser hvordan kassen er opbygget med en firkant klippet ud i den ene ende, derefter påsat stanniol og prikket et knappenåls størrelse hul.

Iden anden ende blev der indsat hvidt papir. og som billedet ovenfor viser lavede vi et rør af papir og et hul på siden af kassen, hvor røret blev sat i. Kassen blev tætnet med tape og så var den klar. Stanniol enden skulle så vende op mod solen og kikkerten ned mod det hvide papir.

Jeg har desværre heller ikke hørt hvordan det gik med kikkerten i praksis.

                                         

Fremstilling af mejeriprodukter.

 Tykmælk:











Ingredienser - sødmælk og kærnemælk.
Jeg varmede mælken til 21 grader, rørte rundt i mens. Hældte mælke i en skål og tilsat 1 spsk. kærnemælk.
Stillede skålen i stuen til næste dag, og satte den derefter i køleskabet.

Jeg lavede lidt rugbrøds-drys af en skive rugbrød og lidt rørsukker. 

 


 Resultatet blev godt, konsistensen på tykmælken var lidt tynd, men levede op til sit navn - tyk mælk :-) Det smagte fantastisk :-))
Næste gang jeg laver det, vil jeg prøve at lade det stå 1½ døgn ved stuetemperatur, for at se om tykmælken så får en lidt tykkere konsistens..


Smør:

 Ingredienser: ½ liter fløde, 1 dl. kærnemælk og salt efter smag.
Jeg blandede fløde og kærnemælk sammen og stillede det ved stuetemperatur i 2 døgn.
Det var så blevet til syrnet fløde som ses på billedet nedenfor, også kaldet cremefraiche.
Herefter skulle den syrnede fløde piskes og piskes og piskes.. Indtil den begyndte at skille, smørret begyndte at komme til syne - ved gule klumper og den hvid væske der skilte sig fra, blev til kærnemælk (eller valle).

 

Herefter pressede jeg smørret sammen i en klump og pressede al kærnemælken ud af smørret (med hænderne).
På et tidspunkt blev smørret varmt i mine hænder og var svær at håndtere, så da brugte jeg noget koldt vand som jeg lagde det i og kølede det ned. Derefter kunne jeg presse den sidste del kærnemælk ud.
Herefter smagte jeg smørret til med salt og så var smørret klar til brug.

Den hjemmelavede smør var virkelig lækker på brødet..

Friluftsliv i vinterferien.

                             Hop over en lille hæk, hvor det er strengt forbudt at ramme den.

                                                            Stensamling på stranden                                                           -

 

Man kan desværre ikke se det på billederne, men vi fandt hundredevis af tanglopper i skrænten.

 

Vi fandt også krabbeskaller og klo, som jeg desværre glemte at tage billeder af.

Stenene skal vaskes rene fra sand og tang.

 Da stenene er tørre bliver de malet så fine, med akryltusser og akrylmaling.

 

Bål mad.

Ingredienser

  

Optænding.

Grøntsager og kød snittes og skæres ud:
Børnene klarer grøntsagerne spidskål, løg, gulerødder, æbler, rødpeber.
Og jeg skærer kylling og bacon.
Derudover kommer vi lidt vand, 1 bouillonterning, fløde og sød chili sauce, salt og peber i.

Maden kommer på bål.

 Maden er færdig og klar til servering.

Umm, det smager så godt :-)

(når man selv har været med til at lave maden, er der ikke plads til at være kræsen ;-))

 

Jeg tænkte at vinterferien (fra onsdag til søndag) skulle præges af frilufts aktiviteter. Få fokus lidt væk fra Ipad og tegnefilm.

Så jeg planlage de aktiviteter som jeg har med på bloggen her i biotop 5, og derudover var planen at vi skulle ud om natten og høre dyre lyde (ræv og ugle) og finde ræve spor og lave et gips-aftryk af sporet (det finder jeg tid til på et senere tidspunkt her i februar, for bare tanken om skulle ud og lytte i mørket er spændende og jeg har jo også indkøbt modelgips)

Men da friluftslivet er nyt for os alle, lærte jeg, at jeg skal skære lidt ned for mine ambitioner og fremover arrangere lidt færre aktiviteter i sådant et tidsrum, hvor vi iøvrigt også var i sommerhus og der også skulle være tid til afslapning både for børn og voksne.

Det blev lidt stresset på et tidpunkt, da der jo også var en masse planlægning og indkøb for mit vedkommende og lave aktiviteter som man ikke har prøvet før - det tager bare lige lidt længere tid end man lige regner med. Børnene skal lære at have respekt for bålet osv.  

Nu har jeg taget hul på frilufts livet og jo flere gange vi bevæger os ud i naturen og laver aktiviteter, jo mere vil vi opdage og udnytte til læring. Jeg kan mærke at det kræver erfaring, her i starten er fokus på alt det nye og jeg tænker når erfaringen er ved at plante sig, så skifter mit syn sig fra tunnelsyn til et bredere syn og kan koncentrere mig om flere ting og gå på opdagelse der hver vi er. Der bliver mere plads til den iboende pædagogik - situation - handling - forståelse, udvikles :-) 

Som på billederne ovenfor, da vi går på stranden og samler sten opdager vi en masse små dyr i skrænten, som vi må kigge nærmere på. De hopper op og forsvinder hurtigt væk igen. Vi finder nogle og kigger nærmere på dem for at finde ud af hvad det er for dyr.